Overraskende dansk pris til Fjord Line
Danish Travel Awards blev onsdag aften uddelt i Cirkusbygningen i København. Det var særdeles overraskende, at et dansk rederi ikke løb med prisen som Bedste Passagerrederi, der i stedet gik til norske Fjord Line foran Bornholmerfærgen og DFDS.
Prisen som Bedste Passagerrederi, der uddeles til passagerrederier med internationale færgeruter til og fra danske havne gik i 2017 til Bornholmerfærgen med DFDS på andenpladsen og Color Line som nummer tre. I 2015 og 2016 vandt DFDS.
Prisen som Bedste Krydstogtrederi blev tildelt Celebrity Cruises, der ejes af Royal Caribbean Cruises Ltd foran Royal Caribbean International. I denne kategori var der også et norsk rederi blandt prismodtagerne, da Hurtigruten løb med tredjepladsen.
Prisen kan gives til udvalgte skandinaviske krydstogtrederier samt de ledende globale og europæiske krydstogtrederier, der er medlem af brancheorganisationen Cruise Lines International Association (CLIA). Der indgår ikke flodkrydstogtrederier.
De øvrige kandidater i kategorien Bedste passagerrederi var: Color Line, Fjord Line, Scandlines, Smyril Line, Stena Line og Syltfähre.
I kategorien Bedste krydstogtrederi var de øvrige kandidater: AIDA Cruises, Azamara Club Cruises, Carnival Cruise Line, Costa Cruises, Crystal Cruises, Cunard Line, Disney Cruise Line, Olsen Cruise Lines, Hapag Lloyd Cruises, Holland America Line, Marella Cruises, MSC Cruises, Norwegian Cruise Line, Oceania Cruises, Paul Gauguin Cruises, PONANT, Princess Cruises, Regent Seven Seas Cruises, Seabourn, SeaDream Yacht Club, Silversea Cruises, TUI Cruises og Windstar Cruises.
Redaktionen