Ønske om undersøgelse af P+S konkurs
Venstrefløjspartierne og De Grønne i Mecklenburg-Vorpommern har i fællesskab anmodet om, at et udvalg skal undersøge omstændighederne i forbindelse med sagen om det insolventramte P + S værft, i Peenemünde og Stralsund.
Vanskelighederne i skibsbygningskoncernen vil komme til at beskæftige landets politik i endnu nogen tid. Oppositionspartierne ønsker at udvalget skal opklare, hvem der er ansvarlige for beslutningerne om den mislykkede redning af P + S skibsværfterne.
Baggrunden for oppositionens krav er, at anklagemyndigheden i Stralsund mandag meddelte, at man mener, at P+S skulle have været erklæret konkurs allerede inden den statslige kaution på 152 millioner euro, over 1,1 milliard kroner. Skibsværftets situation var allerede da så håbløs, at redning var umulig.
Partierne ønsker, der træffes
beslutning om oprettelse af udvalget i slutningen af september.
Kilde: Täglicher Hafenbericht