Ombygning af ny færger trækker ud
Ombygningen af de to ufærdige Scandlines færger, som rederiet har købt af det konkursramte P+S værft i Stralsund, trækker ud. Ombygningen er så kompliceret at rederiet har forlænget tidsfristen for aflevering af tilbud på ombygningen.
”Vi giver dem mere tid at løbe på, fordi vi ved, hvor vanskelig opgaven er”, siger en talskvinde for Scandlines til Ostsee-Zeitung mandag.
De nordeuropæiske værfter, der har vist interesse for ombygningen og færdiggørelsen af de to skibe, har bedt om mere tid til udarbejdelse af tilbud. Målet er dog stadig at få underskrevet en kontrakt på ombygningen i april måned.
De to ufærdige færger skal indtil videre blive liggende hos P+S værftet i Stralsund. De første af skibene forventes af kunne tages i drift på Gedser- Rostock ruten i begyndelsen af 2015.
Kilde: Ostsee-Zeitung.de