Olieselskaber under voksende juridisk pres

Nogle af verdens største virksomheder - olieselskaber som BP, Chevron, Exxon Mobil, ConocoPhillips og Shell - er sammen med Den Norske Stat under stigende juridisk pres, og dermed også økonomisk pres, på grund af deres rolle i klimaforandringerne.

Tidligere på måneden faldt der i Oslo dom i en sag anlagt af bl.a. Greenpeace mod Den Norske Stat. Miljøforkæmperne krævede, at retten skulle kende 10 udvindingstilladelser i nye områder i Barentshavet ulovlige - da tilladelserne, ifølge Greenpeace, er i strid med den norske Grundlov’s paragraf 112 om retten til et godt miljø og hensynet til fremtidige generationer.

Greenpeace tabte sagen, retten vurderede ikke at udstedelse at udvindingstilladelse i sig selv er en overtrædelse af Grundloven, og henviste yderligere til de tiltag der er taget for at undgå olieforurening.

Selv om Greenpeace tabte, er det i sig selv interessant, at sammenkoblingen af oliefterforskning og retten til et godt miljø, juridisk set er holdbar nok til, at den kan behandles ved en domstol.

Selv om Den Norske Stat, og i næste ombæring olieselskaberne, slap med skrækken i Oslo, er det langt fra sikkert at det fortsætter sådan.

Således har New Yorks borgmester Bill de Blasio netop oplyst, at millionbyen har anlagt sager mod olieselskaberne BP, Chevron, Exxon Mobil, ConocoPhillips og Shell, for de udgifter klimaforandringerne har kostet New York.

Og borgmesteren ligger ikke fingrene imellem.

”Vi bringer kampen mod klimaforandringerne direkte tilbage til de olieselskaber, der kendte til konsekvenserne af at afbrænde fossile brændstoffer, men med vilje valgte at misinformere samfundet for at beskytter deres egen profit”, sagde Bill de Blasio.

Borgmesteren opfordrede samtidig byens pensionsfonde til at gennemgå deres investeringsportefølje, med henblik på at afhænde alle aktier i olieselskaberne.

Fortsætter udviklingen denne vej, kan olieselskaberne hurtigt få meget større problemer end de lave oliepriser.

Redaktionen

Vexve Denmark | Frese A/S

Sponseret

Smartere køling kan spare brændstof og reducere CO₂

Relateret indhold

05.09.2025Maritimedanmark.dk

Ørsted nedjusterer sine forventninger

02.09.2025Maritimedanmark.dk

Norske Equinor investerer i Ørsted

02.09.2025Maritimedanmark.dk

Cadeler åbner nyt kontor i Taiwan

30.08.2025Maritimedanmark.dk

Dronepartnerskab vil skabe automatiserede havvindmølleparker

26.08.2025Maritimedanmark.dk

Cadeler overskud på 168 millioner euro

25.08.2025Maritimedanmark.dk

Northern Lights lagrer første CO₂

25.08.2025Maritimedanmark.dk

Nyt stort norsk olie- og gasfund

13.08.2025Maritimedanmark.dk

Ørsted dropper CO2-fangst som forretningsområde

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,

Se flere temaer

Events

Se alle