Øget støtte til et dansk CO2 forslag

Fra dansk side kunne der dog noteres tilfredshed med, at støtten til forlaget om et bidrag på brændstof, der skal indbetales til en international fond og anvendes til klimatiltag i ulande, voksede.

Ekstraordinært arbejdsgruppemøde om markedsbaserede mekanismer (MBM) for international skibsfart

Mødet fandt sted i London fra 28. marts – 1. april 2011, og en stor del af tiden blev brugt på præsentationer med information, der var relevant for problemstillingen, herunder forholdet til UNFCCC, WTO, FN’s generalsekretærs højniveaugruppe om finansiering mv.

Mødet havde blandt andet til formål at gruppere de indsendte forslag til MBM, samt identificere styrker og svagheder til brug for komitéens beslutninger på området.

Fra starten stod det klart, at Kina, Brasilien, Indien, Sydafrika og Saudi-Arabien ikke ønskede fremskridt på området og fastholdt tidligere fremsatte argumenter om, at regulering af international skibsfart i forhold til klima skulle underkastes CBDR-princippet under UNFCCC. Der blev i denne sammenhæng også sat spørgsmålstegn ved arbejdsgruppens mandat og forsøg på at ændre disse. Dog uden held.

Blandt de mange præsentationer var det værd at hæfte sig ved, at hverken UNFCCC eller WTO sekretariaterne kunne støtte det synspunkt, at et flagneutralt MBM under IMO umiddelbart ville være uforeneligt med disse organisationers principper. WTO fremhævede sågar, at international handling var at foretrække frem for unilateral eller regional handling.

Uenigheden blandt landene førte til, at der i forhold til drøftelsen om behovet for et MBM fremsættes to synspunkter til komitéen – nemlig argumenterne for og imod indførelsen af et MBM. Der var et klart flertal blandt de lande, der tog ordet, der fandt at der var et behov for et MBM for international skibsfart.

Arbejdsgruppen nåede til enighed om en gruppering af de mange forslag i to grupper:

Forslag, der primært fokuserer på reduktioner inden for skibsfartssektoren

Forslag, der både reducerer inden for og uden for skibsfartssektoren I denne forbindelse fremsatte Kina en række krav, forslagene skulle opfylde. Herunder, at midler genereret af et MBM alene måtte anvendes til formål i den maritime sektor. I denne forbindelse påpegede Danmark, at det ville være uacceptabelt bl.a. fordi det ville betyde, at en række afrikanske lande ikke har en maritim sektor, og derfor ikke ville kunne få tilført midler fra et MBM for international skibsfart – til trods for at disse lande er blandt de mest sårbare.

I forhold til egentlige analyser af de enkelte forslag var der kun beskedne fremskridt, men arbejdsgruppen tog dog ekspertgruppens arbejde til efterretning.

I forhold til forslaget om en International GHG Fond gav nu tillige Grækenland, Liberia og Sydkorea under mødet støtte til forslaget. Hertil kommer, at en række lande over for Danmark har indikeret, at såfremt man skulle støtte et forslag til MBM, ville man foretrække forslaget om en International GHG Fond. Kun forslagsstillerne af kvotehandelssystemet (ETS) støttede dette.. En række lande tog direkte afstand fra ETS, ligesom de søfarendes organisation (ITF) udtrykte bekymring for de administrative konsekvenser for de søfarende af indførelsen af et ETS. Heller ikke de forslag, der bygger på energieffektiviseringer fik støtte fra andre end de, der havde stillet forslagene. Forslaget fra IUCN om en rabatmekanisme til ulandene, fik heller ingen støtte.

Sammenfattende lægger arbejdsgruppens rapport ikke op til en klar beslutning fra komitéen i juli måned, men det var der heller ikke nogen forventning om på grund af den markante modstand fra ”emerging economies”. Men rapporten afdækker dog argumenterne for og imod et markedsbaseret forslag i IMO, og giver på dette grundlag basis for en drøftelse på MEPC.

Kilde: Søfartsstyrelsen