Oetker familen: Derfor sælger vi til Mærsk
Den stenrige tyske Oetker-familie vælger at sælge sit containerrederi Hamburg Süd til Maersk Line, fordi den vurderer, at det er forbundet med for stor risiko at væreen udfarende kraft i den igangværende konsolidering
”Den global containerfart har på grund af overkapacitet genereret underskud i årevis. Ikke desto mindre har Hamburg Süd klaret sig godt i forhold til konkurrenterne. Rederiets vækst overstiger klart markedet, og udvidelsen af rederiets netværk og flåde er stort set sket via egen likviditet”, skriver Oetker-familien i en kommentar til salget.
”Ejere og ledelse har dog erkendt, at aktiv deltagelse i konsolideringsprocessen ville medføre et endnu højere kapitalkrav”, hedder det videre i meddelelsen der konkluderer, at yderligere investering i shipping vil påvirke Oetker Gruppens risikoprofil negativt.
Oetker familien har været aktive i shipping i mere end 80 år.
Kilde: Oetker Group