Oddfjell ud af 1. kvartal med ringere resultat
Kemikalietankskibsrederiet Oddfjell blev i 1. kvartal negativt påvirket af bl.a. det udsædvanligt kolde vejr i Texas i starten af året og et udfordrende marked for raffinerede produkter, der sendte driftsindtjeningen ned på ca. 8 mio. dollar eller godt en tredjedel af indtjeningen i samme kvartal i fjor.
“1. kvartal var påvirket af et udfordrende marked for kemikalietankskibe med forstyrrelser i forsyningskæderne på grund af ekstraordinære vejrforhold i Texas, Covid-10 og et svagt marked for raffinerede produkter,” siger Kristian Mørch, CEO i Oddfjell SE i en kommentar til kvartalsregnskabet.
Timecharter indtjeningen faldt til 120,3 mio dollar i forhold til 124,9 mio. dollar i 4. kvartal 2020, mens bundlinjen med et underskud på 15,6 mio. dollar var godt 11 mio. dollar ringere end i samme kvartal i fjor og 13 mio. dollar ringere end resultatet i 4. kvartal.
Rederiet tror dog på, at markedet retter sig i løbet af året.
“Efter færdiggørelsen af det største flådefornyelsesprogram i selskabets historie, er vi godt positioneret til at generere et bedre frit cash flow og styrke vores balance. Vi forventer at kunne rapportere om bedre resultater for 2. kvartal 2021,” siger Christian Mørch.
Oddfjell råder driver en flåde på i alt 91 kemikalietankskibe, hvoraf 36 er ejede, mens 21 er chartret, 13 på leasingaftaler, mens 20 drives i selskabets pool.
Kilde: Oddfjell