Ocean Team får renoveret kran
KORT NYT: Heavylift skibet Ocean Team, der er indregistreret på St, Vincent men er ejet af rederiet Teamship i Århus, rager i øjeblikket godt op ved Frederiksøen i Svendborg. Her er skibet ved at få renoveret den ene af sine to store kraner.
Det er Petersen & Sørensens Motorværksted der har ansvaret for at renovere kranen, et arbejde der ventes at stå på et par uger.
Skibsreder Michael Løfvall siger til Fyens Amts Avis, at den type laster rederiet beskæftiger sig med, bestilles i god tid, og derfor er rederiet ikke ramt af den globale økonomikrise - endnu.
Kilde: Fyens Amts Avis