Nyudviklet net skal stoppe pirater
Et nyudviklet britisk anti-piratvåben, der ved hjælp af en trykluftkanon kan skyder et net op til 400 meter væk, er det seneste våben i kampen mod piraternes hærgen ud for den somaliske kyst. Danmarks Rederiforening er skeptisk.
"I de forsøg, vi har gennemført, har det taget op til 45 minutter at skære sig fri af nettet rundt om skruen. På den tid vil skibet være på vej væk, og forhåbentlig er der ankommet militær støtte i form af både eller helikopter", siger BCBs salgsdirektør Jonathan Delf han til The Engineer.
Kanonen, der arbejder med et tryk fra 200 til 1000 psi, kan skyde en harpun, der indeholder et net 400 meter ud. Meningen er, at nettets snore vil blive filtret ind i skruen på en eventuel speedbåd.
Harpunen kan enten indeholde et net eller et langt reb, men udstyret kan også bruges til at sende redningsudstyr af sted over store afstande. Trykket til kanonen kommer fra en almindelig dykkertank, og udstyret kan fjernbetjenes..
Flere rederier, som besejler de farlige farvand ud for Nigeria og Somalia, har allerede bestilt kanonen hos den britiske producent BCB International, skriver Ingeniøren.
Kilde: Ingeniøren.dk
Se video om kanonen HER