Nyt russisk våben er hverken fugl eller fisk
Skal man tro den russiske Vicestatsministeren Jurij Borisov, så har den russiske regering sat penge af i forsvarsbudgettet til at udvikle et ekranoplan til militær brug inden 2027. Russerne har eksperimenteret med teknikken siden 60’erne, dog uden den store succes.
Planen er, at den nye generation af ekranoplan, der bevæger sig 3-4 meter over havoverfladen, skal udstyres med krydsermissiler. Det skriver tu.no.
Selv om et ekranoplan minder mest om et fly, er det ikke i stand til at flyve. Og et skib er det heller ikke. Et ekranoplan er helt sin egen, og glider hen over bølgerne båret af opdriften fra de store vingeflader.
Fotografiet øverst er af prototype MD-160, der så dagens lys lige før afslutningen af Den Kolde Krig, og aldrig blev bygget i mere end det ene eksemplar.
Det var i stand til at holde en fart på godt 300 knob hen over havoverfladet.
Nu er der nok nogen der tænker … nah, er de virkelig hoppet på den. Tjah, se videoen herunder og bedøm selv:
Kilde: tu.no