Nyt ro/ro skib løber af stablen i Flensborg
Flensburger Schiffbau-Gesellschaft er i gang med at bygge to 11.000 DWT ro/ro skibe til sit moderselskab, norske Siem Group. I forrige uge var der stabelløb på det andet af skibene, Maria Gracia Onorato, der er langtidschartret ud til det italienske rederi Onorato Armatori.
Maria Gracia Onorato’s søsterskib, Alf Polak, der løb af stablen I maj, er ved at blive færdiggjort ved værftet.
Skibene har en længde på 210 meter, en bredde på 26 meter og en dybgang på 6,5 meter.
Planen er, at de to skibe skal sættes i rutefart mellem Sardinien og Sicilien.