Nye tvillingefærger har øget trafikken
KORT NYT: Det samlede passagertal på Spodsbjerg-Tårs overfarten, fra årsskiftet og frem til udgangen af juli måned, viser en fremgang på 5 procent i forhold samme periode sidste år, mens antallet af personbiler er steget med 7 procent.
Også kundetilfredsheden er steget, siden Færgen først på sommeren indsatte to nye tvillingefærger på overfarten, skriver rederiet i en pressemeddelelse.
I højsæsonen 2011 udtrykte 27 procent af passagererne, at de var meget tilfredse med deres rejse på ruten. I højsæsonen 2012 var tallet vokset til 55 procent.
Kilde: Færgen