Nye regler for skibes bygning og udstyr
Fra d. 1. juli vil en ny udgave af regelsættet Meddelelser B træde i kraft. Den reviderede udgave af bekendtgørelsen lægger sig tæt op ad det løbende arbejde, som sker i FN's søfartsorganisation, IMO og i EU.
Af større ændringer i den reviderede bekendtgørelse kan nævnes indførelse af nye regler om skibes intakte stabilitet, nødbelysning og brandmeldeanlæg på passagerskibe, bedre rammer for udvikling af design af maskineri og elinstallationer samt passagerskibes mulighed for at returnere til havn efter et havari.
Du kan læse en mere detaljeret gennemgang af de nye regler HER
Den reviderede bekendtgørelse kan findes på www.Lovtidende.dk og www.Retsinformation.dk , og har nummer nr. 490 af 11. maj 2010. I bekendtgørelsen er der nærmere redegjort for de nye regler, som i regelteksten er markeret med understregning.
Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B udsendes som udgangspunkt én gang om året i en konsolideret version. Regler, der træder i kraft mellem to udsendelser, er som noget nyt tilføjet i et separat bilag.
Kilde: Søfartsstyrelsen