Nye ansigter hos Royal Arctic Line
Som led i Royal Arctic Lines nye strategi kan rederiet nu præsentere en ny ledergruppe i rederiet. Den nye ledergruppe består fremover af Lars Borris Pedersen, salgs- og kundechef og Ann-Britta A. Hansen, kommunikations- og marketingchef.
Desuden står Dragan Kesic for IT og Tommy Ege Kristensen for direktionssekretariatet. Helena R. Kristiansen står for HR og Jens Boye for skibsdrift. Bent Ole Baunbæk er CFO og står dermed for finans og regnskab, mens Taitsiannguaq Olsen er COO. Niels Clemensen står for netværk og strategiske projekter, mens Verner Hammeken er adm. direktør.
Dermed udtræder Lars Østergaard, direktør for Royal Arctic Logistics, og kommunikationschef Jakob Strøm af Royal Arctic Lines ledergruppe. De forlader begge rederiet pr. 31. december 2015.
Kilde: Royal Arctic Line
