Nybygning leveret til Epic Gas
Rederiet Epic Gas, der driver en flåde af gastankskibe, fik forleden leveret den første ud af seks nybygninger med en kapacitet på 11.000 kubikmeter. Skibet blev bygget af det japanske skibsværft Sasaki Shipbuilding Co. og er på en langsigtet bareboat charter fra japanske Kumiai Senpaku Co.
Skibet er del af Epic Gas’ investeringer i en række skibe af høj kvalitet, der dækker hele spektret af trykgastankskibe og er med det samme chartret til den intra-asiatiske LPG-handel.
Epic Gas ejer og driver en flåde på 47 skibe, der dækker hele spektret fra 3.500 til 11.000 kubikmeter. Skibene sejler for førende olieselskaber og handelshuse i Asien, Europa, Afrika og Amerika.
Kilde: Epic Gas