Ny meddelelsespolitik fra Norden A/S
Norden A/S har besluttet fremover kun at udsende meddelelser i forbindelse med af køb og salg af skibe, nye lastekontrakter og andre forhold, der kan føre til ændringer eller økonomiske forhold i selskabet, hvis det har indflydelse på selskabets børsmæssige værdinotering.
”Transaktioner er en integreret del af Nordens forretningsmodel og har kun i sjældne tilfælde væsentlig selvstændig effekt på Rederiets indtjening og forretning. Rederiet har derfor vedtaget nedenstående retningslinjer for, hvornår sådanne transaktioner medfører særskilt information til markedet i form af en selskabsmeddelelse”, skriver Norden A/S i én meddelelse.
Norden vil fremover udsende selskabsmeddelelse til markedet såfremt en transaktion:
1: Angår flere end 10 skibe.
2: Sker til vilkår der afviger fra markedet og indebærer en nutidsværdi netto på mere end +/-3 procent af selskabets markedsværdi.
3: Indikerer et strategiskifte i rederiet.
Ovenstående udelukker ikke, at andre faktorer, der vurderes at have en væsentlig påvirkning af kursen på Norden-aktien, medfører udsendelse af selskabsmeddelelser vedrørende transaktioner.
Rederiet vil fortsat give udførlig information om flådesammensætningen i delårsrapporter. Som hidtil vil fokus være på kerneflåden i form af ejede skibe og skibe indbefragtet i mere end 13 måneder.
Derudover ligger opdaterede flådelister for både tørlast - og tanksegmentet tilgængelig på Nordens hjemmeside
Kilde. Norden A/S