Ny dansk forskning i pirat kommunikation
Ny forskning viser, at forhandlings kommunikation i en autentisk pirat kapring også har en indflydelse på en kapret besætnings velbefindede. I en autentisk kapringssituation bliver det brugt af piraterne til at skabe splid mellem rederi og besætning.
I 2010, udgav maritim forsker Lisa L. Froholdt, Ph.d. fra Chalmers Teknologisk Universitet,
en artikel som var skrevet med udgangspunkt i to interviews, med henholdsvis Per Gullestrup og Niels Mathiesen, begge fra Clipper Group, om deres oplevelser på rederikontoret i forbindelse med kapringen af CEC Future.
Det blev meget tydeligt, at selvom de rent fysisk befandt sig langt fra begivenhederne, var det såkaldte ’respons rum’ i rederiet et sted som alligevel var tæt på hvad der foregik.
De ansatte var påvirkede af det de hørte og søvnløshed og stress var typiske reaktioner under krisen. Der blev også givet udtryk for en undertrykt stressoplevelse, idet, de ansatte ikke synes de kunne være bekendt at føle stress, fordi det ikke var dem der var frihedsberøvede og truede på livet.
Disse reaktioner viser, at det er meget realistiske psykologisk trusler i et respons rum tusindvis af sømil fra Aden bugten.
Lisa L. Froholdt har netop fået publiceret en forsknings artikel i en ny udgivelse af ”The Human Element in Container shipping”, udgivet af Institut for Økonomi og Logistik i Bremen, Tyskland.
Udgivelsen er blevet trykt i 10.000 eksemplar og er delvis finansieret af et EU forsknings projekt, Northern Maritime University og Europas Maritime Udviklings Center. Datamaterialet der er brugt i studiet er optagelser af autentiske forhandlingskommunikation i en pirat kapring. Disse
optagelser er et bidrag fra et anonymt rederi.
I studiet havde rederiet ansat en professionel forhandler til at varetage kommunikationen med piraterne.
Denne kommunikation blev optaget og efterfølgende udskrevet.
Udskrifterne viser, at forhandleren gav psykologisk hjælp til skibets kaptajn i form af opmuntrende ord, som kaptajnen også reagerede positivt på. Men datamaterialet viser også, at den stress kaptajnen oplevede kan være blevet forværret af den professionelle forhandlers ønske om at forblive emotionelt uinvolveret. Dette ønske kan være del af en forhandlers respons strategi, for netop at kunne bevare overblikket i forhandlingen. Men sådan en respons strategi kan være vanskelig for en besætning at håndtere, viser studiet.
Når kaptajnen f.eks. kom med beskrivelser af besætningens forhold, såsom, ”provianten er opbrugt”, og at ”de er ved at sulte”, at ”tre af besætnings medlemmerne har det psykiske meget dårligt og en er ved at blive sindsyg”, svarede forhandleren med; ”okay” og ”javel”. Denne minimale respons bliver for meget for kaptajnen , og det ender med at kaptajnen bliver meget ophidset og piraternes forhandler bruger denne sindstilstand til at skabe mere frustration og splid mellem rederiet og besætningen.
Kaptajnen havde i forvejen en hel række ansvarsområder, såsom at vedligeholde skibet så det var i stand til at sejle væk når forhandlingen var afsluttet. Kaptajnen måtte forholde sig til kendsgerningen om, at de var ved at løbe tør for proviant,
og dermed truslen om sult. Kaptajnen måtte håndtere de tre psykisk dårlige besætningsmedlemmer og den fjerde som var ved at blive sindsyg. Han måtte også klare frustrationen hos sig selv og sin besætning i forhold til brudte løfter om frigivelse og de mange trusler på deres liv af piraterne. Desuden måtte kaptajnen forholde sig til, at et besætnings medlem havde en kronisk lidelse og medicinen herfor var opbrugt.
Selvom forhandlerens rolle er at opretholde en afstand mellem sig selv og begivenhederne, bidrager hans minimale respons til en eskalering af begivenhederne.
Men er forhandlerens respons strategier en del af rederens ansvar i forbindelse med risk management i forhold til en kapring? Og hvis det ikke er, hvis ansvar er det så? Og hvad er det præcist, at en kaptajn skal klædes på til, for at kunne håndtere en eventuel kapring?
Shiptalks publikation,
’Surviving a pirate attack’ skriver at man ikke skal vise følelser overfor piraterne fordi disse følelser kan blive misbrugt af piraterne, og det er netop det der skete i studiet af forhandlings kommunikationen.
Studiet peger på at risik vurdering af psykologisk trauma i forbindelse med en pirat kapring rækker langt ud over hvad et enkelt rederi skal kunne magte.
Denne udfordring er også taget op i form af et forsknings projekt af Disaster Psychiatry Outreach, New York Psychoanalytical Society and Institute og Seamens Church Institute. Søfarts Arbjedsmiljøråd er ligeledes i gang med et projekt indefor emnet.
Der er ikke nogen endelig opskrift på hvordan en pira situation bedst håndteres. Den første artikel viser hvor vanskelig en situation det er for rederen og de ansatte i respons teamet, og de psykiske stressfaktorer rederi ansatte er udsat for, når de er for langt væk fra begivenhederne til fysisk at kunne gøre noget, men alligevel så tæt på i kraft af teknologien at de føler stress på deres egen krop.
Den anden artikel viser hvor vanskeligt det kan være for de søfarende og forhandleren ikke at udvise følelser som kan misbruges af piraterne.
Sammenfattende viser artiklerne at det er en kompleks situation som der ikke findes nogen endegyldige løsning på. Men de peger på hvor vigtigt det er, at vi får belyst problematikken endnu mere,
således at vi kan klæde både rederier og søfolk på til at håndtere et problem som ligger milevidt fra det som de normalt beskæftiger sig med.
Bogen som indeholder artiklen kan købes HER
Kilde: Marcore
