Nu er IMO også ramt af hackerangreb
Mens det franske rederi CMA CMG fortsat kæmper med at få alle IT-systemer op igen efter et hackerangreb med ransomware, er FN´s søfartsorganisation IMO nu også blevet mål for hackere. Organisationens website har været ned i mere end et døgn.
I går meddelte IMO, at det var “tekniske problemer”, der var årsagen til, at organisationens hjemmeside var gået i sort.
Men for godt en time siden lød det så i et tweet, at nedbruddet var forårsaget af et hackerangreb.
“IMO arbejder med FN´s IT og sikkerhedseksperter på at få systemerne tilbage i drift så hurtigt som muligt, identificere kilden til angrebet og yderligere forbedre sikkerhedssystemerne for at forhindre gentagelser,” skriver IMO i et tweet.
Men der er ingen yderligere oplyser om tidshorisonten for arbejdet, mens angrebet beskrives som "sofistikeret".
The interruption of service was caused by a cyber attack against our IT systems. IMO is working with @UN IT and security experts to restore systems as soon as possible, identify the source of the attack, and further enhance security systems to prevent recurrence. pic.twitter.com/EzUQzqXMEF
— IMO (@IMOHQ) October 1, 2020