Nu bliver Nicaraguakanalen snart bygget
I december måned begynder arbejdet med at bygge Nicaraguakanalen, og den ventes færdig i 2019, siger Telemaco Talavera, et medlem af kanalkommissionen. Arbejdet begynder ved udmundingen af floden Brito.
Der er tale om et byggeprojekt til en værdi af 40 milliarder dollar, som inkluderer byggeriet af to havne, en lufthavn, en kunstig sø, en frihandelszone, turistfaciliteter og meget mere. Nicaraguakanalen bliver tre gange så lang som Panamakanalen og vil kunne håndtere skibe op til 400.000 ton.
Der har været en vis modstand mod projektet fra miljøfolk og politikere i Nicaragua, da de er bekymrede for projektets indflydelse på miljøet. Det er kinesiske HKND Group, der er developer på projektet.
Det vurderes, at Nicaraguakanalen sammenlignet med Panamakanalen vil betyde brændstofbesparelser på op til 30 procent for de skibe, der sejler fra Asien til den amerikanske østkyst. Desuden vil man kunne spare seks procent i tid.
Nicaraguakanalen bliver 278 km lang og løber fra Brito-floden i Stillehavet til Punto Gorda-floden i Det Caribiske Hav.
Kilde: World Maritime News