NOS kontraherer endnu en katamaran
Det svenske rederi Northern Offshore Services, der har operationelt hovedkvarter i Esbjerg og driver sin flåde på 19 offshore servicefartøjer under dansk flag, har kontraherer endnu en katamaran hos norske Grovfjord Mek. Verkstad.
Den nye katamaran Discoverer er søsterskib til Developer som Grovfjord Mek. Verkstad er i gang med at bygge til Northern Offshore Services. Developer ventes at blive leveret i februar næste år.
Katamaranerne har en længde på 27,2 meter, er 9,2 meter bredde og skyder en topfart på 28 knob. Serviceskibene er indrettet med alle moderne bekvemmeligheder samt fire kahytter.
Ligesom rederiets øvrige servicefartøjer vil Discoverer blive indregistreret i DIS, men det er endnu ikke besluttet hvor katamaranerne vil komme til at operere.
Kilde: Sjöfartstidningen