Norden sælger endnu to tørlastskibe
Norden har ifølge kilder i branchen solgt endnu to nyere Panamax skibe, Nord Aquarius og Nord Aquila, bygget i hhv. 2011 og 2012. Begge skibe er angiveligt solgt til en græsk reder for lidt over 20 millioner dollar per styk.
Foto: Hafen Hamburg.
Salgene kommer kort efter at rederiet angiveligt har solgt tre nyere handysize bulkcarrier - Nord Aarhus, Nord Dubai og Nord Antwerp - bygget i 2011 og 2012, ligeledes til græske interesser. De tre skibe har ifølge kilder i markedet indbragt Norden et beløb på 60 millioner dollar for de tre skibe en bloc.
Salgene er ikke bekræftet af Norden.
Norden har samtidig kontraheret en ECO-Panamax bulkcarrier på en unavngivet japansk værft til levering i 2014.
Kilde: Tradewinds