Norden overskud på 65 mio. dollar i 3 KVT
Rederiet Norden kom ud af årets tredje kvartal med et nettooverskud på 65 millioner dollar, mod 26,5 millioner dollar i samme kvartal sidste år. Resultatet er det bedste kvartalsresultat for rederiet i 10 år. Norden indsnævrer forventningerne til årsresultatet.
”Q3 er Nordens bedste kvartalsresultat siden første kvartal 2011 som følge af kapitalisering på en favorabel position i et meget stærkt tørlastmarked. Markedsværdien på Nordenss tørlastskibe fortsætter med at stige og vi drager nytte af denne værdi gennem afdækningskontrakter og salg af skibe”, siger Jan Rindbo, adm. direktør i Norden.
”Allerede inden de nylige fald i fragtraterne havde Norden neutraliseret sin markedseksponering mod tørlastmarkedet for fjerde kvartal og med et indsnævret spænd for forventningerne til årets justerede resultat på USD 150-200 mio. (ca. DKK 950-1.250 mio.) er NORDEN godt på vej til at levere det bedste resultat i 11 år”, siger Jan Rindbo.
Omsætningen i 3. kvartal steg fra 656 millioner dollar sidste år til nu 940,4 millioner dollar.
Dry Operator var med et overskud på 68 millioner dollar det af rederiets tre forretningsben der klarede sig bedst i 3. kvartal. Resultatet er bedste kvartalsresultat siden forretningsenheden blev skabt i 2017.
Asset Management fik et overskud på 8 millioner dollar, mod 6 millioner dollar i 3. kvt. sidste år.
Endelig fik forretningsområdet Tanker Operator et underskud på 11 millioner dollar, hvilket er på linje med underskuddet på 10 millioner dollar i samme kvartal sidste år.
Norden Forventer et meget stærkt 4. kvartalsresultat, drevet af en fordelagtig position i Dry Operator, samt yderligere salgsavancer fra skibssalg i Asset Management.
Redaktionen