Norden er bedst til klimarapportering
Den internationale almennyttige organisation CDP har udpeget Norden som en ledende nordisk virksomhed med hensyn til kvaliteten af den information om virksomhedens påvirkning af klimaet, som er udsendt til investorer. Norden scorer 99 point ud af 100 mulige og har for sjette år i træk fået en plads i Nordic Disclosure Leadership Index.
”Vi er tilfredse med, at vi for sjette år i træk har fået en topplacering. Vi tror, det er vigtigt at give troværdig information, og derfor bliver alle rapporterede data verificeret af en ekstern tredjepart. Gennemsigtighed er afgørende, og for at vi kan måle vores fremskridt med hensyn til at nå vores ambitiøse mål om at reducere vores brændstofforbrug og udledninger, har vi brug for præcise data. Vores rapportering til CDP hjælper os med at strukturere data på en måde, som er brugbare for vores interessenter og for os selv”, siger Ulla E. Nielsen, CSR Director hos Norden.
CDP har foretaget en uafhængig vurdering af virksomhedernes klimarapportering i forhold til organisationens scoringssystem og en skala, der giver mulighed for indtil 100 point. Med 99 point er Norden blandt de 10 procent bedste i den nordiske region.
På grund af højere aktivitet og dermed højere brændstofforbrug og udledning er Norden gået fra performance band A til performance band B.
Kilde: Norden