Nødstedte fiskere reddet af atomubåd
To russiske fiskere, der befandt sig om bord på en fiskekutter der var ved at synke, har næppe troet deres egne øjne, da en russisk atomubåd dukkede op af havet for ar redde de nødstedte fiskere
Den russiske atomubåd Daniil Moskovsky var det eneste fartøj der befandt sig i nærheden, da fiskekutterens besætning udsendte nødsignaler, efter at skibet var sprunget læk og vandet var begyndt at fosse ind i maskinrummet.
Situationen blev hurtigt kritisk, både på grund af det indtrængende vand og det forhold, at vejret var meget dårligt. Men hjælpen var uventet nær, i form af atomundervandsbåden der befandt sig på en patruljesejlads i farvandet mellem Liinakhamari og Teriberka.
Ubåden nåede frem til de to fiskere inden kutteren sank, og begge blev reddet om bord på ubåden i god behold.
Kilde: Barents Observer