Nigerias flåde sætter ild til tankskib
Der bliver ikke lagt fingre imellem, hvis man stjæler olie i Nigaeria. Den nigerianske flåde har i en strafaktion sat ild til det 87 meter lange tankskib MT Deino, fordi besætningen havde taget imod 650 m3 olie, der ulovligt var tappet fra Chevron Nigeria.
Afbrændingen fandt sted i Nigerdeltaget, hvor den ulovlige last var taget om bord fra en rørledning, der ulovligt var koblet på Chevrons rørledning.
Ud over at tankskibet blev brændt af, er hele skibets otte mand store besætning sat bag lås og slå.
Tyveri af olie er et stort problem i Nigeria, hvor udbredt korruption også gør det vanskeligt for olieselskaberne at håndhæve deres ejendomsret.
Redaktionen
Security Agents Set Ablaze Vessel Over Crude Oil Theft, Arrest Crew pic.twitter.com/xOpQmL3ogg
— Channels Television (@channelstv) October 10, 2022