Nej til mobning og chikane til søs
Den Europæiske Rederiforening har sammen Det Europæiske Transportarbejderforbund sat sig for at eliminere mobning og chikane i branchen. I et fælles projekt er der produceret en ’værktøjskasse’, som europæiske rederier kan bruge til at øge opmærksomheden omkring problemet.
"Projektet skal ses som et skridt på vejen mod et fælles mål om at bidrage til godt arbejdsmiljø om bord på europæiske skibe, hvor mobning og chikane ikke skal accepteres", siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Pia E. Voss, som er formand for ECSA’s Social Affairs Committee, der har stået for det EU-støttede projekt.
Der er tale om en opdatering og videreudvikling af et tidligere projekt fra 2004. I værktøjskassen er alle typer af mobning og chikane adresseret, herunder også nyere fænomener som ’cyber-mobning’ via sociale medier.
Værktøjskassen består af en træningsmanual, en sæt retningslinjer og en film, som viser en række fiktive eksempler på forskellige typer af chikane, samt hvordan man bedst muligt løser situationerne.
Se filmen ‘Say no to bullying, say no to harassment’ herunder
Læs træningsmanualen HER
Læs retningslinjerne HER
Kilde: Danmarks Rederiforening