Museet for Søfart får uventet donation
Den maritime fond “Hjælpefonden f 1981” har besluttet at nedlægge sig selv og tømmer derfor kassen. Den indeholder 350.000 kr., som fonden giver det det økonomisk trængte M/S Museet for Søfart, som har været Coronalukket i en periode.
”Vi har valgt at donere pengene til M/S Museet for Søfart, fordi museet spiller en vigtig rolle i formidling og forskning i dansk søfartshistorie” udtaler skibsfører og chefkaptajn Lars Erik Darville, formand for fonden, der ikke har været aktiv i en årrække og nu nedlægger sig selv.
Fra museets side er der stor taknemmelighed over den uventede donation.
”Det kom som en dejlig overraskelse, da vi modtog meddelelsen om at fonden havde besluttet at støtte museet” siger direktør Ulla Tofte og fortsætter: ”Pengene vil blive brugt på at bringe os igennem en svær tid og fortsætte arbejdet med at formidle søfartens store betydning for samfundet”, siger Ulla Tofte.
Kilde: Museet for Søfart