MSC Flaminia er tilbage i Rumænien
Det brandhærgede MSC Flaminia er nu bugseret tilbage for at blive repareret på Daewoo skibsværtfet i Mangalia, Rumænien. Skibet kommer fra Fayard på Lindø, hvor det er blevet tømt for det sidste farlige affald, resterne af udbrændte containere og sammensmeltet skrot.
Containerskibet MSC Flaminia, der i sommeren 2012 brød i brand på Atlanterhavet,
ankom sidst i november 2013 til Lindø, hvor NORD, det tidligere Kommune Kemi, har fjernet og destrueret omkring 25.000 tons farligt affald i samarbejde med skibsværftet Fayard og H.J. Hansen Genindvinding.
Skibet var inden ankomsten til Lindø omkring Aarhus for at blive lettet for noget af den ufarlige del af lasten, så dybgangen blev mindsket. Det var nødvendigt for at skibet kunne komme ind til værftet hos Fayard i Odense Fjord.
Kilde: Täglicher Hafenbericht