Molslinjens nye færge næsten sejlklar
Den australske skibsbygger Austal har søsat den 109 meter lange højhastighedsfærge Express 4 til den danske færgeoperatør Molslinjen. Skibet gennemgår nu de sidste forberedelser indendet testes til havs før den endelige levering som en del af accept- og overdragelsesprocessen.
”Det kommercielle færge marked er yderligere styrket i løbet af de sidste 18 måneder, med Austal Auto Express 109 som benchmark for store, teknologisk avancerede, supereffektive højhastighedsfartøjer”, siger Ben Marland, Austals vicedirektør for salg og marketing.
Konstruktionen af denne næste generations katamaran begyndte i april 2017 og overholder tidsplanen for levering, der ventes at finde sted i januar 2019. Søsætningen
følger udrulningen og sammenbygningen af skroget og overbygningen i august.
Express 4 har en optimeret skrogform designet til at minimere brændstofforbrug. Det har også et såkaldt Ride Control System, hvilket ifølge Austal vil resultere i overlegen sejlads og komfort for de over 1.000 passagerer, der transporteres med hastigheder på op til 40 knob.
Redaktionen