Mini-ubåd kan sejle næsten uendeligt
Et amerikansk firma har udviklet et undervandsfartøj, som udnytter de termiske forskelle i havet som motor. Jomfrurejsen begyndte i december, og ingeniørerne regner med, at jomfrurejsen vil vare seks måneder.
Mini-ubåden har form som et missil - men det er absolut ufarligt. Siden begyndelsen af december har det krydset over 100 kilometer frem og tilbage mellem Sankt Thomas og Sankt Crois i Vestindien, udelukkede ved at høste energi fra temperaturforskelle i havet. Det skriver ing.dk
Fremdriften skabes fra forskellene i temperaturerne, den termiske lagdeling, imellem kolde og varme i de dybere lag i havet. Havets varme opvarmer voksfyldte rør inden i motoren. Udvidelsen af vokset konverterer varme til mekanisk energi, der bliver opbevaret og bruges til at skubbe olie fra en tank inde i skroget til en tank uden for, hvormed opdriften ændres. Nedkøling af vokset fuldender cyklussen.
"Vi udnytter en energikilde, der er så godt som utømmelig til fremdrift,« erklærer oceanograf, Dave Fratantoni til magasinet Sciencedaily.
Rejsen vil sagtens kunne fortsætte i mindst seks måneder endnu, garanterer ingeniører og forskere fra det private, amerikanske Woods Hole Oceanographic Institution og firmaet Webb Research.
Kilde: ing.dk