Milliard-udvidelse på tegnebrættet i Esbjerg
Danmarks største havn målt på areal vil være endnu større. Esbjerg Havn kan allerede nu se, at havnen får behov for ekstra arealer, hvis den i fremtiden skal kunne følge med efterførsprgsølen og vil derfor gå i gang med at søge om tilladelse til udvidelser på 1 mio kvadratmeter.
”Vi forventer vækst i efterspørgslen efter arealer. Derfor må vi allerede nu forholde os til fremtiden og få afklaret mulighederne for at kunne fortsætte en etapevis havneudvidelse. Havneudvidelser har en lang planlægningshorisont, og derfor skal de indledende undersøgelser sættes i gang nu, ” siger havnedirektør Ole Ingrisch.
Esbjerg Havn vil i de kommende måneder arbejde på projektet og har som mål at kunne aflevere en VVM-anmeldelse i løbet af efteråret.
Udvidelsen af den kommunale selvstyrehavn forventes at ske i etaper frem mod 20130, hvor de op mod 1 mio. nye kvadratmeter og 1 km mole ventes færdiggjort.
Havnen er allerede i dag Danmarks største målt på areal med en udstrækning på 4,5 mio. kvadratmeter. Godsomsætningen i 2016 var på 4,5 mio. tons fra i alt 6.626 skibsanløb. Esbjerg Havns omsætning blev på 231 mio. kr. i 2016 med et resultat på 79,6 mio. kr.
Havnen har senest udbygget
mod syd med den nye Østhavn, der står foran yderligere udvidelse på grund af efterspørgsel af arealer fra vindmølleproducenter.
Kilde: Esbjerg Havn