Mere fokus på den maritime industri
Tirsdag har EU's rumænske formandskab indkald til et dialogmøde i Bruxelles. Her skal det drøftes, hvordan der kan skabes med fokus på den maritime industris vigtighed for EU som helhed og i de enkelte medlemsstater.
”Jeg er rigtig glad over, at man i EU har det fokus på den maritime industri, som jeg synes den fortjener, da de maritime virksomheder er helt væsentlige for rigtig mange af EU’s medlemsstater - ikke mindst Danmark”, siger Jenny N. Braat, administrerende direktør i Danske Maritime.
Jenny N. Braat er blandt deltagerne i dialogen, der tæller repræsentanter fra medlemslandene og EU samt ledende personer fra den maritime industri i Europa.
”De maritime virksomheder skaber rigtig mange arbejdspladser. Ser vi isoleret på Danmark, så sker det Ikke mindst i de dele af landet, som ellers oplever tilbagegang. Og så er langt størstedelen af medlemsvirksomhederne i Danske Maritime utrolig eksporttunge. Derved bidrager de ikke blot til de 40.000 beskæftigedes privatøkonomi. For med eksporten er industrivirksomhederne med til at få vores velfærdssamfund til at hænge sammen”, slår Jenny N. Braat fast.
”På grund af eksporten er danske maritime virksomheder afhængige af globaliseringen. Det kræver dog, at man fra lovgivernes side sikre fælles regler for alle spillere i hele verden. Både inden for EU og internationalt. Det nytter ikke noget, at man i Danmark spænder ben for sin egen industri med overimplementering af EU-lovgivning eller at man undlader at presse på i resten af verden for fx at få andre nationer til i højere grad at tilpasse sig en mere grøn lovgivning og omstilling. Noget som vi i Danmark særligt gode til, og som ikke mindst Det Blå Danmark er noget man er førende inden for”, siger Jenny N.
Braat.
Langt de fleste arbejdspladser i den danske maritime industri ligger i de dele af landet, som ellers oplever manglende vækst. Særligt stærkt står industrien langs vestkysten og op i Nordjylland.
I Europa er ca. 900.000 beskæftigede i den maritime industri. I Danmark er tallet ca. 40.000.
Danske leverandørvirksomheder står for 7,4 pct. af Europas maritime eksport.
Kilde: Danske Maritime