Massiv stigning i hacker-angreb
Der har været en voldsom stigning på 400 pct. i antallet af hacker-angreb siden februar 2020 sammenfaldende med perioden, hvor den maritime industri i højere grad benyttede teknologi og flere medarbejdere har arbejdet hjemmefra på grund af Coronakrisen.
Tallene stammer fra det israelske cybersikkerhedsfirma, Naval Dome, der mener, at pandemien efterflader både den maritime- og offshoresektoren mere sårbar overfor cyberangreb end tidligere .
Det skyldes blandt andet, at risikoen for smitte og de deraf følgende rejserestriktioner har forhindret teknikere i at komme ud på skibene for at foretage service og opgraderinger af kritiske systemer.
I stedet har de ifølge sikkerhedsfirmaet løst problemerne ved at omgå de etablerede sikkerhedsprotokoller og på den måde efterladt systemerne åbne for angreb.
“Når der bliver skåret i budgetterne og på grund af manglen på serviceteknikere, ser vi skibs- og rigpersonlae forbinde deres kritiske systemer til netværk på land i kortere perioder at udføre software-opdateringer. Det betyder, at deres IT-systemer ikke længere er holdt adskilt fra kritiske systemer, der kan være af ældre dato og dermed meget sårbare overfor cyberangreb,” siger Itai Sela, der er CEO i Naval Dome.
Kilde: Offshore Energy