Marstal Navigationsskole i nyt samarbejde
Marstal Navigationsskole og Dansk Sejlunion har indgået et nyt samarbejde om at udvikle sejleruddannelser, der sikrer et højt uddannelsesniveau og dermed sikre glæden ved at sejle.
Marstal Navigationsskole skal med sin ekspertise fremover kvalitetssikre de uddannelsestilbud som Dansk Sejlunion udbyder til sejlere og klubber.
I de indledende drøftelser har mange emner været vendt. Mange af de nye navigationsinstrumenter i fritidsbåde en oplagt mulighed for at udvikle kurser, som giver værdi til tursejleren. Endvidere er der mange områder indenfor navigation, meteorologi og lignende emner, som kan udvikles til glæde for sejlerne.
Mange af de drøftede emner kan tilbydes som e-learning, så man i ro og mag kan dygtiggøre sig derhjemme, netop på det tidspunkt, hvor det passer ind i en travl hverdag.
Dansk Sejlunions håber, at udviklingen af sejleruddannelserne kan følges op af et samarbejde med Søfartsstyrelsen om revision af de nuværende uddannelser, så sejleruddannelserne både med hensyn til form og indhold føres ajour.
Kilde: Marstal Navigationsskole