Markedsledende danskudviklet ROV’er kan bruges af alle

Mens dykkere og primitive ROV’ere dominerer markedet for undervandsinspektion, er der udviklet nye muligheder. En af disse er robotten Sentinus, der er let at bruge, og den indsamler data på en langt mere sofistikeret facon.

Foto: Foto: Blue Atlas Robotics

En robot med otte kameraer, der indsamler og siden behandler data.

ROV’en Sentinus og databehandlingssystemet PointView® fra Landinspektørfirmaet LE34's it selskab, IT34, er potente våben på markedet for undervandsinspektion.

Et marked, der stadig domineres af dykkere, mens de tilgængelige ROV’er i høj grad skal detailstyres - i modsætning til Sentinus. Det forklarer Mads Andersen, direktør i Blue Atlas Robotics.

”Dét, vores robot kan, er at hjælpe brugerne med at indsamle data under vandet på en let og effektiv facon,” siger han og uddyber:

”Man skal egentlig bare trykke ’højre’ og ’venstre’, når robotten har låst sig fast på skibets overflade, og så indsamler den selv data.”

Foto: Foto: Blue Atlas Robotics

Særlig undervandsscanner

At inspektionsmarkedet hovedsageligt er baseret på dykkere i dag, skaber en række udfordringer, forklarer Mads Andersen.

”Det kræver meget specielle dykkerkundskaber, og hvad er det for nogle data, man får? Man skal jo træffe beslutninger ud fra disse data, og når man benytter sig af dykkere, får man altså billeder af meget variabel kvalitet. Kunderne får dermed data med utrolig mange potentielle huller i,” siger han.

Desuden kan mangel på dykkere være et problem. Derfor har Blue Atlas Robotics designet et kamerasystem, der i princippet agerer som en stor undervandsscanner.

”Det dækker det valgte område meget mere effektivt, og det leverer simpelthen en anden kvalitet. Det er sammenligneligt med moderne biler, der har en høj grad af autonomi. Robotten hjælper via en autopilot, men man skal stadig overvåge, hvad den laver,” siger Mads Andersen.

OM Blue Atlas Robotics

Blue Atlas Robotics er en dansk pioner inden for udvikling af ROV’ere.

Virksomheden er grundlagt i 2018 og fokuser på udvikling af markedsledende robotter inden for undervandsinspektion.

Som en del af pakken efterbehandler Blue Atlas Robotics også data for kunderne.

Læs mere på www.blueatlasrobotics.com 

PointView® fra IT34 - undervandsdata lige ved hånden

At robotten i høj grad er autonom, gør det let for operatøren, som altså ikke behøver være specialuddannet. Det er en stor fordel.

”Sentinus er i stand til at identificere overfladen, og når man som operatør trykker ’højre’ eller ’venstre’ begynder robotten at bevæge sig sidelæns ift. overfladen. Desuden kan den korrigere en position i vandet. Dvs. operatøren skal stort set ikke gøre noget,” forklarer Mads Andersen.

Samarbejdet med LE34 gør det muligt at arbejde videre med den indsamlede data live i PointView®, som udstiller scanningsdata og video som 3D-punktskyer og indeholder alle typer værktøjer til at optage mål, volumener og planlægge justeringer. 

Virksomhederne får med andre ord det bedste dataafsæt til at træffe hensigtsmæssige beslutninger.   

Samarbejde med LE34 og IT34

Blue Atlas Robotics samarbejder med nordens førende rådgivende landinspektørvirksomhed, LE34, som har mere end 30 års erfaring med søopmåling og offshore. 

LE34's eget it-selskab, IT34, har udviklet løsningen PointView®, som gør det muligt at udstille, bearbejde og udveksle tung 3D data direkte via en browser. Løsningen gør det muligt at arbejde med data live uden anden software og hardware end en internetforbindelse og en laptop. 

Læs mere om mulighederne 

med PointView®: 

www.it34.com/da/ydelser/pointview-en-verden-af-data

Læs mere om LE34's

offshore-kompetencer: 

www.le34.dk/havne

Mere fra...

02.06.2023Blue Atlas Robotics ApS

Sponseret

Markedsledende danskudviklet ROV’er kan bruges af alle