Markant lavere overskud i CMA CGM
KORT NYT: Det franske containerrederi CMA CGM, der er verdens tredjestørste, kom ud af årets andet kvartal med et nettooverskud på 94 millioner dollar, hvilket er markant lavere end overskuddet på 268 millioner dollar i 2. kvartal 2013.
Omsætningen steg fra 4.050 millioner dollar i 2. kvartal 2013 til 4.200 millioner dollar for samme kvartal i år - en stigning på 3,7 procent.
Antallet af skibe der sejler for containerrederiet var stort set uændret - 430 skibe i 2. kvartal 2014 mod 429 skibe i samme kvartal året før.
Kilde: CMA CGM