Maritim overvågning i farezonen
De besparelser, der lægges op til i det næste forsvarsforlig fra regeringens side, kan komme til at betyde en lukning af MOCS - det Maritime OvervågningsCenter Syd - tidligere kendt som Bornholms Marinedistrikt. Det skriver Berlingske.
Planen går ud på at lukke overvågningscentrene både inde i Segen og i Frederikshavn. Det kommer til at betyde, at al overvågning af de danske farvande fremover skal ske fra Søværnets Operative Kommando, der holder til i Aarhus.
Forslaget vil, hvis det bliver vedtaget også betyde nedlægning af kystudkigstjenesterne, der er fordelt langs de danske kyster.
Kilde: dr.dk/P4 Bornholm