MAN henter vigtig dual-fuel ordre i USA
MAN Diesel & Turbo har sikret sig en ordre på levering af dual-fuel hovedmotorer af typen MAN B&W 8S70ME-GI8.2 til to con/ro containerskibe, som det amerikanske rederi Crowley Maritime har kontraheret på VT Halter Marine Inc. i Mississippi.
De to containerskibe, der vil blive leveret i 2017, skal sejle på en Jones Act beskyttet rute mellem USA og Puerto Rico.
Ordren sikrer MAN et forspring på markedet for levering af dual-fuel motorer til det amerikanske marked, og er også bemærkelsesværdig derved, at en selskab associeret med konkurrenten Wärtsilä har været rådgiver for Crowley Maritime på projektet.
Ud over dual-fuel hovedmotorer af typen MAN B&W 8S70ME-GI8.2 udstyres skibene med hver tre hjælpemotorer af typen MAN 9L28/32DF.
De 219,5 meter lange containerskibe får en kapacitet på 2.400 TEU og plads til 400 køretøjer.
Kilde: MAN Diesel & Turbo