Magne Viking opfylder IMO Polar Code
Magne Viking bliver det første fartøj, der er godkendt af Det Norske Veritas, som overholder IMO Polar Code. Det Norske Veritas og Den Danske Søfartsstyrelse bekræfter, at AHTS Magne Viking, fra Viking Supply Ships A/S, er i overensstemmelse med den nye IMO Polar Code.
Magne Viking.
”Efter at have fulgt udviklingen af Polar Code i nogle år, er det en stor præstation endelig at kortlægge det første skib der overholder kodeksen”, siger Morten Mejlænder Larsen, ansvarlig for Arktis og Polar aktiviteter i Det Norske Veritas Maritime.
Baseret på en lang erfaring fra arktiske operationer i lave temperaturer og isdækkede farvande, så Viking Supply Ships værdien i og besluttede tidligt at gennemføre IMO Polar Code. Processen har omfattet opdateringer af skib og udstyr samtfrembringe den nødvendige dokumentation.
”Da dette fartøj allerede var vinterforberedt og bygget til drift i koldt klima, blev de fleste af de supplerende krav i Polar Code allerede opfyldt, før vi begyndte implementeringsprocessen”, siger Andreas Kjøl, Project Director hos Viking Supply Ships.
IMO Polar Code er obligatorisk for alle SOLAS fartøjer i arktiske og antarktiske farvande efter den 1. januar 2017. Kodeksen er en tilføjelse til eksisterende IMO regler, hvor de vigtigste krav er relateret til sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Kilde: Viking Supply Ships A/S