Maersk Tankers vil vinde på smart viden
Et kommercielt akademi, hvor medarbejderne lærer, hvordan de bedst udnytter data og teknologi i kombination med deres kundeindsigt, skal sikre Maersk Tanker en føreposition. De første resultater af uddannelsesindsatsen er positive.
“Vi har investeret i teknologi og digitalisering for mere præcist at kunne forudsige, hvilke markeder og hvilke type laster, der vil give den højeste indtjening, så vi kan positionere vores flåde i overensstemmelse hermed,” siger Claus Grønborg, CCO i Maersk Tanker. Nøglen til succes er, i følge Claus Grønborg, at gøre medarbejderne i stand til at kombinere deres kundeindsigt med den viden, som de nye værktøjer giver. “Vi tror ikke, at data og værktøjer kan stå alene. Det er nødvendigt at give dem til de kommercielle medarbejdere, så de er i stand til at træffe de rigtige kommercielle beslutnigner, siger Claus Grønborg.
Uddannelsesinitiativet, der er et led i Maersk Tankers “Taking Lead” strategi, startede sidste år og vil blive afsluttet i år - og har tilsyneladende en god effekt, viser de første, spæde erfaringer- Mens raterne for produkttankskibe i fjor faldt med op til 50 pct i markedet, oplevede Maersk Tankers et fald på 17 pct. hvilket rederiet tildels tilskriver sin egen kommercielle performance.
Vores ansatte er konkurrencedygtige. Og hvis du giver dem et mål at kæmpe for, vil det øge performance og motivation hos dem. Et element i at investere i data er, at det giver gennemsigtighed,” siger Claus Grønborg.
Akademiet er ifølge Maersk Tankers-chefen et element, der skal være med til at sikre, at Maersk Tankers ansatte har evnerne til at “tackle fremtiden”
Kilde: Tradewinds.