Maersk Tanker afslører aggressiv CO2 plan
Maersk Tanker har i sin nye strategi en målsætning om en stærk reduktion af CO2-udledningen fra rederiets skibe. CEO Christian M. Ingerslev ser CO2-reduktionerne ikke alene som en stor udfordring, men som en stor mulighed.
Maersk Tankers har siden 2008 reduceres sit CO2-udslip med 20 pct. og regner med at reducere det med yderligere 10 procent indenfor de næste tre år.
IMO har sat en målsætning om, at shipping skal reducere sine CO2-udledninger med 40 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 2008 og med 70 pct. i 2050. Selskabets interne benchmark viser, at dets flåde allerede udkonkurrerer det øvrige produkttankermarked i forhold til CO2-udledning og det er Maersk Tankers intention at nå målene gennem samarbejde på tværs af markedet.
“Fordelen er indlysende for miljøet. Det er også indlysende for investorer, at for at dette skal blive en attraktiv industri at investere i, skal vi gøre noget godt i denne verden og vise, at det er en industri, der faktisk forbedrer tingene,” siger Christian M. Ingerslev i et interview med TradeWinds.
Maersk Tankers tester rotorsejl som en del af selskabets tilgang til at eksperimentere med ny teknologi. Brug af digitale redskaber vil også hjælpe med til at skære i udledningerne, men Ingerslev understreger, at også endnu ukendte løsninger vil være nødvendige som en del af pakken for at nå målene.
“Vi er ret åbne, når vi taler med vores kolleger og de siger: Hvordan vil du gøre det? Vi svarer: Vi ved det ikke.” “Men det er også derfor, det er en strategi. Hvis vi vidste, hvordan vi skulle nå derhen, ville vi allerede have gjort det. Der er ingen grund til at vente,” siger Christian M. Ingerslev.
Kilde: TradeWinds