Mærsk-skib sejlede med narkohajer
Det Maersk Line chartrede containerskib MV Dover Strait har ufrivilligt transporteret 20 narkohajer til Mexico. Efter et tip fandt de mexicanske myndigheder et ton kokain gemt i 20 frosne hajer i en Mærsk container.
"Vi ønsker på ingen måde at være med til narkotikasmugling. Det er en ulykkelig situation, at vores containere bliver misbrugt til det formål, og vi har et samfundsmæssigt ansvar for at medvirke til at det få stoppet, siger Karsten Kildahl, chef for salg og marketing i Maersk Line, til Ritzau.
Han ikke har kendskab til, at myndighederne tidligere har fundet et så stort parti narkotika i rederiets containere.
"Vi samarbejder med myndighederne i havnene, og det inkluderer også om nogen af vores kunder i sådan en sag er direkte eller indirekte involveret. Er de det, vil vi ikke arbejde med dem", siger Karsten Kildahl.
Han betegner sagerne om smugling eller forsøg på smugling af narkotika i rederiets containere som lille i forhold til, at rederiet årligt håndterer seks millioner containere.
Kilde: stiften.dk
Se video af de mexicanske myndigheders aktion HER