Maersk Oil indgår aftale med Sonatrach
Maersk Oil underskrev tirsdag i Algier en hensigtserklæring om samarbejde med Group Sonatrach. Underskrivelsen af notatet er en følge af samtaler som Sonatrach har haft med alle sine partnere om udvikling af samarbejde og partnerskab. Det skriver Sonatrach i et kommuniké.
”Dette notat bekræfter viljen hos Sonatrach og Maersk Oil om at styrke det eksisterende partnerskab og etablere rammer egnet til efterforskning og opnåelsen af nye muligheder mellem de to selskaber i nye projekter”, skriver Sonatrach.
Aftalememorandummet blev underskrevet af Sonatrachs næstformand for efterforskning og produktion Salah Mekmouche og Maersk Oils vicedirektør for ikke-opererede selskaber, Carsten Sonne Schmidt.
Kilde: allAfrica