Maersk Line skuffet over COP21
Maersk Line er skuffet over, at skibsfarten blev udeladt af COP21-klimaaftalen. Det ville have været godt for skibsfarten at blive underlagt global regulering. Mangel på global regulering kan føre til, at rederier vælger at flage skibe ud til de lande, der har de mest lempelige krav.
”Vi er mere bekymrede på lang sigt, hvor skibsfarten måske ikke får den rette regulering til at blive hjulpet ind i en fremtid med meget lavere CO2”, siger John Kornerup Bang, klimarådgiver hos Maersk Line.
International regulering er uundgåelig, og mangel på samme vil opmuntre rederier til at flage skibe ind i de skibsregistre, hvor reglerne er mest lempelige. Det vil gå ud over hele skibsfartens omdømme, fordi det vil give en langsom overgang til mindre CO2-udledning, og på lang sigt vil skibsfarten derfor være sårbar i forhold til andre industrier, mener Maersk Line.
Fra International Chamber of Shipping lyder det dog, at skibsfarten vil fortsætte arbejdet med at reducere CO2-udledningen, og at det arbejde vil ske i regi af IMO, også selvom skibsfarten ikke blev medtaget i COP21-klimaaftalen.
Kilde: marinelink.com