Maersk Line og Rickmers går fra hinanden
Maersk Line Limited og tyske Rickmers-Linie (America) har besluttet at afslutte deres joint venture inden for det amerikanske heavy-lift-marked. Joint venturet Maersk-Rickmers bliver nedlagt i fuld enighed mellem de to rederier.
Joint venturet blev etableret i september 2011, hvor de to rederier gik sammen om at investere i to nybygggede multipurpose-skibe, der sejler under amerikansk flag.
Rickmers-Linie (America) indgik i sidste måned en alliance med det nye National Shipping of America, der sejler mellem Puerto Rico og Texas. Det startede på ny en debat om, hvorvidt Rickmers’ partnerskab med Maersk Line Limited ville blive afsluttet.
De to skibe, Maersk Illinois og Maersk Texas, på 19.000 DWT er begge udstyret med to kraner, der har en samlet løftekraft på 480 tons. Det vides ikke, hvad der skal ske med de to skibe.
Kilde: TradeWinds