Maersk Line forventer bedre andet halvår
Maersk Line forventer en forbedring på ruterne mellem Asien og Europa i andet halvår, siger Tim Smith fra Maersk Group i Nordasien. Han mener også, at det er muligt at øge fragtraterne, hvis rederierne justerer kapaciteten.
I første halvår var der ellers en nedgang i godsmængderne mellem Asien og Europa på tre procent sammenlignet med samme periode i 2014.
Den kinesiske devaluering for nylig vil øge den kinesiske eksport, til gengæld kan importen gå hen at blive dyrere, hvilket vil påvirke rederierne. Men det ændrer ikke ved, at Maersk forbliver positiv omkring udsigterne for den kinesiske import, siger Tim Smith.
Maersk Line havde i første halvår en nettoomsætning på 12,5 milliarder dollar mod 13,4 milliarder dollar i første halvdel af 2014. Indtægtsnedgangen skyldes faldende fragtrater, som kun blev delvist modvirket af en volumenforøgelse.
Kilde: IHS Maritime 360