Mærsk involveret i sag om bestikkelse
De brasilianske myndigheder er ved at undersøge en sag, hvor direktører fra det brasilianske olieselskab Petrobras modtog bestikkelse fra udenlandske firmaer til gengæld for kontrakter. Sagen omfatter også A.P. Møller-Mærsk.
De brasilianske myndigheder hævder at have fundet beviser for, at internationale leverandører har betalt bestikkelse via agenter til Paulo Roberto Costa, en tidligere Petrobras-direktør, som samarbejder med myndighederne til gengæld for en reduceret straf.
”Vi har nogle undersøgelser, af maritime transport for eksempel, foretaget af Paulo Roberto Costa, med stærke beviser på betaling af bestikkelse til ham fra disse selskaber, herunder Mærsk”, siger Carlos Lima, der er anklager i sagen, ifølge iol Independent til Bloomberg.
Ifølge Maersk Tankers foreligger der ikke nogle aftale med Costa, men Maersk Tankers har betalt en provision på 1,25 procent til brasilianske Gandra Brokerage, hvilket er i overensstemmelse med normerne i industrien. Denne provision er betaling for at få hjælp til at få aftalen med Petrobras på plads. Maersk Tankers har ikke selv fundet nogen indikationer på bestikkelse og samarbejder i øvrigt gerne med de brasilianske myndigheder i sagen, men er ikke blevet kontaktet af dem, forlyder det.
Kilde: iol Independent