Maersk får ordre på 4.000 kølecontainere
Seatrade har valgt Maersk Container Industry som leverandør for sin voksende containerflåde. Ordren omfatter 4.000 nye Star Cool Integrated kølecontainere. Ordren har en værdi på 55 millioner dollar. Leveringen af containerne ventes afluttet i december i år.
”Det er vigtigt, at vores reefer containere understøtter vores hurtige, direkte og dedikerede koncept. Udover rettidig levering, har vores kunder brug for den længst mulige holdbarhed for deres produkter. Langt det meste af vores gods er letfordærvelige frugter og grøntsager, der kræver køletransport med små variationer i temperatur og overvågning af fødevarernes holdbarhed”, siger Yntze Buitenwerf, direktør og formand i Seatrade.
De 4.000 nye kølecontainere vil blive udstyret med den nyeste teknologi for at beskytte letfordærvelige varer under langdistance transport og holde energiforbruget på et minimum. Seatrade er førende inden for specialiserede reefer-tjenester og verdens største specialiserede reefer rederi.
På grund af den store eksport af letfordærvelige varer sker fra Sydamerika vil en del containerne blive fremstillet på Maersk Container Industrys nye fabrik i San Antonio i Chile, så de er klar til frugtsæsonen på den sydlige halvkugle. Resten af ordren fremstilles på selskabets facilitetk i Qingdai i Kina.
Kilde: Maersk Container Industry