Maersk dashboard afdækker CO2-aftryk
A.P. Møller - Maersk har lanceret et dashboard, der gør det muligt at afdække CO2-aftrykket på tværs af forsyningskæderne uanset om varen bliver transporteret til lands, til vands eller i luften - og ikke alene af Maersk. Værktøjet kan blandt andet bruges i virksomhedernes bæredygtighedsrapporter.
“En voksende del af vores kunder sætter ambitiøse bæredygtighedsmål, der gør gennemsigtigheden omkring udledningerne kritisk for at kunne dokumentere præstationerne mod disse mål. Emission Dashboard´et vil sikre fuld gennemsigtighed for vores kunder på rejsen mod decarboniserede forsyningskæder,” siger Vincent Clerc, CEO for Ocean & Logistics i A.P. Møller - Maersk.
Kunderne får mulighed for at vise deres udlednings-informationer til offentligheden for alle deres container-flows. Samtidig vil det nye værktøj skabe en solid basis for afrapportering af udledningerne, som f.eks. kan bruges i virksomhederne bæredygtighedsrapporter.
Emissions Dashboard er blevet testet af 10 nøglekunder, der ifølge Maersk har givet værdifulde og positive tilbagemeldinger, og nu er tilgængeligt for alle selskabets store kunder.
Kilde: Offshore Energy