Mærsk containerskib sætter ny rekord
Mumbai Maersk har sat ny rekord for antallet at fyldte containere om bord på et enkelt containerskib. Containerskibet forlod i sidste uge Tanjung Pelepas Port i Malaysia med 19.038 TEU om bord - hvilket er ny verdensrekord.
Den tidligere rekord tilhørte et andet Mærsk skib, Madison Maersk, der i 2015 medbragte en last på 18.215 TEU.
Mumbai Maersk er et såkaldt anden-generations Triple-E skib, og har en nominel kapacitet på 20.568 TEU. Containerskibet betjener Maersk Line’s AE5 rute mellem Asien og Europa.
Mumbai Maersk ventes an anløbe Rotterdam den 5. september.
Redaktionen